Karin Ohlsen
Karin Ohlsen er medlem af kunstnergruppen Rimfaxe og kunstnersammen-slutningen BKK Hamburg. Tilknyttet Galleri Progress, Galerie Pi, Galleri Sulegaarden. Udstillet i Marstall Ahrensburg 2001, Berbedorf Kunsthaus,
Hamburg 2004, Edviks kunsthal, Stockholm 2005, Kennfaden Kunst, Hamburg 2009.
Karin Ohlsen er født i Dessau 1937, men bor og arbejder nu i Hamburg. Hun gengiver sin fornemmelse af uforglemmelige sanseindtryk med en fascinerende kraft, som giver betragteren anledning til mangeartede fortolkninger og visuelle associationer. Indenfor de sidste par år har Karin Ohlsen arbejdet med temaerne : mennesker, huse og landskaber, hvor rummeligheden og spændvidden syntes at være uendelig. I nogle af malerierne reduceres motivet til en silhuet eller et ”billede i billedet”, hvor det genkendelige forenes med den mere abstrakt udformede billedflade. Bag denne indholdsmæssige enkelthed gemmer værkerne på seriøse udfordringer for den beskuer der villigt åbner sig for en konfrontation. Noget man helt særegent fornemmer ved første blik på Karin Ohlsens sjælfulde malerier er farverne. De mange farvelag har en intensitet, som relaterer til erkendelsesmæssige forhold af psykologisk betydning. Grøn er ikke bare grøn, men farven er i sig selv et primært virkemiddel som kunstneren har arbejdet med tematisk, bl.a. i serien ” NICHT GANZ GRÜN”