Lars Bonde
Lars Bonde er født i 1968 og uddannet cand phil. i kommunikation I 1992.
Debuterer med separatudstilling hos Galleri Inuit, Aalborg 2006, Galleri Wolfsen 2008. Lars Bondes baggrund i reklame- og kommuniktionsbranchen fornægter sig ikke i hans kunstneriske univers. I Lars Bondes acrylbilleder er farverne og motivet ofte tillagt lige stor vægt – med et umiskendeligt grafisk præg. Kompositionen er typisk meget stram, og store mættede farveflader spiller på bedste vis op til de genkendelige menneskeskikkelser, som de mere ornamentikke og dekorative elementer. Menneskefigurerne bærer gennemgående en form for ”øjenvidne-bjælke”. Et træk der tilfører personerne en identitet – de skjuler en fortælling – ”har de mon set noget, vi, som beskuere, ikke kan se?”.Billederne bærer alle titler, der på semiotisk vis kan skabe et hint om, hvad der måske er på færde. I de seneste værker arbejder Lars Bonde med bl.a. farverige cirkler, der er malet mere pastos, og derved skaber en markant kontrast til de rene flader. Men som udgangspunkt ligger elementerne helt fremme i billedfladen, og denne perspektivløshed giver billederne en æstetisk umiddelbarhed, hvor fortolkningen eller analysen må melde pas, men hvor sanserne behages.