Lotte Agger

Biografi

Lotte Agger er født 1965 og uddannet fra Fatamorgana 2001. Medlem af BKF 2006. Lotte Aggers værker befinder sig i grænselandet mellem fotografi og maleri. Medkameraet indfanger hun fragmenter af en genkendelig hverdag, som hun twister med et æstetisk kitsch. Lyset fra blitzen og den efterfølgende maleriske proces, forskubber billedelementernes indbyrdes betydning. Herved sætter hun fokus på centrale elementer og motiverne løftes ud af deres vante sammenhæng og ind i en ny kontekst. Lotte Agger går ikke efter skønheden, men er optaget af at søge stemninger og fortællinger, der omhandler det, at være til på godt og ondt.Hendes helt særlige talent for at skyde fra skæve vinkler, at finde sære farver, former og ikke særligt oplagte motiver, bidrager til denne centrale fortælling. Lotte Agger sætter et troldspejl op for den dagligdag og virkelighed, vi troede, vi kendte.

Tilbage